menu

Kitt Johnson / X-act

Country : Denmark

© Per Morten Abrahamsen, Maja Nydal Eriksen, Kitt Johnson

Kitt Johnson X-act er et af de længst eksisterende og mest produktive dansekompagnier i Danmark. Kompagniet blev stiftet i 1992 og har siden udviklet sig til en driftig kulturvirksomhed, der udover at producere egne forestillinger også arrangerer og kuraterer stedsspecifikke performance festivaler, turnerer intensivt i indland og udland, og udbyder fysisk træning, workshops, foredrag samt kunstnerisk konsulentbistand. Kompagniets repertoire spænder bredt fra soloforestillinger til ensembleværker, fra nycirkus til stedsspecifikke performances - og en enkelt børneforestilling.